Copenhagen

Copenhagen

Det danske køkken

Det danske køkken

Årstidens råvarer. Økologisk. Nyskabende. Det er nogle af de ord, der i dag beskriver Københavns gastronomiske scene.

For kun et årti siden var der ingen, der bemærkede det nordiske køkken, men dette har ændret sig drastisk. København er på kort tid blevet et af de foretrukne gastronomiske rejsemål. Velbekomme!

Ny nordiske restauranter

Ny nordiske restauranter

Ny nordiske restauranter

Det ny nordiske køkken har vundet international appel rundt omkring i verden. Maden er kendetegnet ved sin unikke nordiske identitet blandt verdens største køkkener og ved sit engagement i økologiske, bæredygtige og lokale produkter. Det Ny Nordiske Køkken har sit eget manifest, udformet i 2004 af Nordisk Køkken Symposium, bestående af bl.a. Claus Meyer og René Redzepi.

Michelin-restauranter

Michelin-restauranter

Michelin-restauranter

København er Nordens gastronomiske hovedstad. I Guide Michelin Nordic Cities 2016 fik 16 københavnske restauranter til sammen 20 Michelin-stjerner – det højeste antal nogensinde. Både restaurant noma og AOC har to Michelin-stjerner og Geranium har hele tre. Københavns Michelin-restauranter tæller blandt andet det nye nordiske køkken, det italienske og det thailandske.

Smørrebrød

Smørrebrød

Smørrebrød

Ikke ret meget er så traditionelt dansk som smørrebrødet. Men flere restauranter i København giver klassikerne et twist. På Royal Smushi Café, kan du få smushi - smørrebrød i sushistørrelse, og Adam Aamann har også sikret videreførelsen af de gamle klassikere.

Download app'en om smørrebrød i København.

Prisvenlige kvalitetsrestauranter

Prisvenlige kvalitetsrestauranter

Prisvenlige kvalitetsrestauranter

Er du på udkig efter et måltid mad, som ikke sprænger dit budget, men som stadig er af god kvalitet? Fortvivl ikke. I de senere år er der kommet et væld af københavnske spisesteder, som tilbyder et godt måltid til en rimelig pris eller fx tre retter for DKK 200 – vel at mærke af høj kvalitet. Læg dertil hyggelig stemning og god betjening. Her får du noget for pengene.

Copenhagen Cooking & Food Festival

Copenhagen Cooking & Food Festival

Copenhagen Cooking & Food Festival

København åbner hvert år i august dørene til madfestivalen Copenhagen Cooking & Food Festival, hvor du kan få en bid af det kulinariske København og den nordiske region. Copenhagen Cooking & Food Festival er folkets madfestival og byder på noget for enhver smag med alt fra gourmetrestauranter, aktiviteter for hele familien, madlavningsskole og vinsmagning på programmet.

Restaurantguide

For more information on Copenhagen please visit:

Wonderful Copenhagen

Region Sjælland

Den sjællandske geografi byder på et væld af spændende gastronomiske oplevelser. Tæt på enestående natur og strand - og alligevel så tæt på København. Råvarer i verdensklasse, smukke slotte og herregårde og hjemstavn for fortidens vikinger.

Frugt og grøntsager i verdensklasse

Regionen er kendt som hjemsted for nogle af de bedste frugter og grøntsager. I september måned ligger ’Pæreskuden’ til i Nyhavn i København, og her er der rig mulighed for at smage pærer, æbler og blommer fra Fejø. Stoltheden over de lokale råvarer kommer også til udtryk i, at der er inden for de seneste år, er åbnet en række spændende madbutikker som fx Sakskøbing Madhus og Knuthenlund på Lolland.

Når man siger gulerødder, siger man også Lammefjorden. I Danmarks eneste UNESCO geopark bliver der også produceret verdensklassegrønsager, som bl.a. bliver serveret på Michelin-restauranterne i København.

Links

Spis Godt Magasin www.frugtfestival.dk www.knuthenlund.dk www.sakskobingmadhus.dk

Slotte og Herregårde

Oplev historiens vingesus blandt de mange smukke og stemningsfulde slotte og herregårde på Sjælland, Møn og Lolland-Falster. Her kan du overnatte, gå en tur i parken og indtage en kongelig middag, mens du betragter den smukke arkitektur. Besøg bl.a. det 800-årige Dragsholm Slot, hvor gastronomien præsenterer et samspil mellem fortid, nutid og fremtid, og hvor lokale grøntsager sætter rammen for uforglemmelige oplevelser.

Links

Visit East Denmark www.dragsholm-slot.dk

Regionens første restaurant med Michelin-stjerne

Ved den smukke Præstø Fjord ligger regionens første restaurant med Michelin-stjerne, Hotel Frederiksminde. Stjernen tydeliggør, at der også uden for storbyerne findes restauranter i international topklasse. Køkkenet byder på sublimt håndværk med fokus på kvalitetsråvarer. Urterne er plukket ved vandkanten og svampene i den lokale skov.

Links

www.frederiksminde.com

Danmarks bedste vinproducenter og mikrobryggerier

Vin fra Danmark? Kan det virkelig passe? Ja, det kan du tro. Lolland og Odsherred er nogle af de solrigeste og tørreste områder i Danmark, og dette er den perfekte kombination til at producere vin. Ørnberg Vin i Odsherred producerer prisvindende vin, og Frederiksdal Gods på Lolland har vundet internationale præmier for deres kirsebærvin. Er vin ikke lige sagen, har regionen også nogle fantastiske øl- og cidermikrobryggerier. Når du besøger regionen, hvorfor så ikke prøve en af de lokale øl som fx Klintekongens Klassik, som er opkaldt efter en lokal myte, hvor Klintekongen regerede fra en hule i Møns Klint.

Links

www.oernberg-vin.dk www.frederiksdal.com www.fejoecider.dk Visit East Denmark www.bryghusetmoen.dk

Kombiner vikingeturisme og gastronomi

Når du alligevel går på oplevelse i fortidens vikingehistorier i Sagnlandet Lejre, Vikingeskibsmuseet i Roskilde eller ved live-udgravningen af Borgring i Lellinge ved Køge, kan du også give dine smagsløg en oplevelse med de mange lokale og økologiske lækkerier i området. Som en del af din rejse tilbage i tiden på Sjælland, kan du blandt andet købe oste fra Osted Mejeri og frisk økologisk mælk fra Mannerup Møllegård i Lejre.

Links

www.sagnlandet.dk www.vikingeskibsmuseet.dk www.friskmaelk.dk www.ostedost.dk www.vikingeborgen.dk
For more information on Copenhagen please visit:

Wonderful Copenhagen